Lodaer Img

Osteopatien & visionen

Hvad er osteopati?

Osteopaten har en indgående viden i fysiologi, neurologi, anatomi, biomekanik, sygdomslære og smerter. Igennem en grundig dialog med klienten og en fyldestgørende undersøgelse, hjælper osteopaten med at få skabt et overblik over den smerteproblematik eller funktionsnedsættelse, klienten står overfor. Herefter udarbejdes, i samarbejde med klienten, en individuel behandlingsplan og relevant behandling igangsættes.

Osteopatien er en anerkendt manuel profession, hvor strategier for smertehåndtering, livsstilsvejledning, planlægning af aktivitetstiltag og træning m.m. indgår.

En konsultation hos en osteopat tager typisk mellem 30 og 60 min, hvilket er med til at skabe rammerne for en behandlingssession, hvor der er god tid til klienten. Netop tiden til en grundig undersøgelse, klinisk refleksion, behandling og en dybdegående dialog er med til at skabe forudsætningerne for et godt resultat.

Den osteopatiske klient er typisk præget af smerter eller funktionsnedsættelse, der hæmmer eller besværliggør hverdagen og fysisk aktivitet, f.eks. smerter i ryggen, nakken, bækkenet, hovedet eller ekstremiteterne.

Kilde: https://www.danskeosteopater.dk/

10.000 km eftersyn eller holistisk behandlingstilgang til din skade

Klinik KropsVærkstedet ligger i hjertet af Frederiksberg og er ejet af Iacopo Chicco, Daniel Sundstein og Kasper Pilipczuk Rasmussen.
Vores vision er at fungere som din krops værksted med dig som udgangspunktet. En klinik hvor man kommer, hvis skaden er opstået akut, men i lige så høj grad et sted, hvor man kommer, når kroppen trænger til et tjek for diverse små skavanker. Det har aldrig været svært at forstå at bilen skal til syn, efter den har kørt de første 10.000 km eller at cyklen skal lappes, når der er hul på slangen. Ligeså ligger det i manges natur at gå til tandeftersyn ca. én gang om året. Vi mener, at din krop også har brug for et eftersyn!

Måler er at skabe de optimale vilkår

I Klinik KropsVærkstedet mener vi, at kroppen er en fantastisk mekanisme, som er i stand til at hele sig selv, hvis den får de optimale vilkår. Men sådan som vores samfund er bygget op i dag stresses kroppen. Det kan f.eks. være på grund af mere stillesiddende arbejde, flere udfordrende sportsgrene, samt stadigt flere eksterne påvirkninger fra vores fødevarer og omgivelser. Skaden kan være både akut, længerevarende eller kronisk.
Derefter vil vi sammen med dig evaluere, hvorvidt det er et positivt forløb og om behandlingen skal forsættes.

Hvis forløbet ikke er tilfredsstillende, for hverken dig eller os, gør vi os umage for at tilbyde dig en ‘second opinion’ af klinikkens anden terapeut eller en ekstern samarbejdspartner. Hvis forløbet afsluttes bestræber vi os på, at kunne hjælpe dig videre et andet sted. Vi kalder dette et dynamisk behandlingsforløb af høj kvalitet.

Med dig i fokus

Når du kommer til Klinik KropsVærkstedet vil vi gøre vores ypperste for at du skal føle dig godt tilpas, og vi sætter en ære i, at du får en god oplevelse. Vi har forsøgt at skabe en indbydende klinik hvor du føler dig taget godt af, lige fra du kommer ind af døren og går derfra igen.Vi gør os umage for af finde årsagen til problemet og tilgangen er holistisk. Det betyder også, at vi forventer, at vores behandling skal resultere i bedring. For at opretholde dette princip, arbejder vi ud fra, at vi behandler din krop 3-5 gange.

Vi arbejder udenfor den offentlige sygesikring

Klinik KropsVærkstedet har valgt at arbejde udenfor sygesikringen. Dette giver os en lang række friheder i forhold til vores behandling og åbningstider, hvilket er det vi vægter højst. Det betyder at du som patient ikke nødvendigvis skal forbi egen læge først og derfor får mulighed for at komme hurtigt til behandling.

Med venlig hilsen
Klinik KropsVærkstedet

Problematikker vi bl.a. behandler

Denne liste er kun et udkast af hvad vi møder i klinikken. Du er altid velkommen til at kontakte i klinikken og høre nærmere om vi kan hjælpe.

Hurtig udredning og behandling

Hurtig diagnose betyder også hurtigere behandling og bedring. Har du bare én gang stået i dit liv med et hold i nakken, et hold i ryggen eller en forstuvet ankel? Sommetider måske endda lige før en stor familiefødselsdag eller to dage før en vigtig fodboldkamp. Så kender du højst sandsynligt til desperationen og irritationen over ikke at kunne komme i behandling hurtigt nok.
Klinik KropsVærkstedet undersøger og vurdere vi alvorligheden af din skade, samt behandler den hvis vi efter undersøgelsen mener, at skadens omfang er indenfor vores arbejdsområde.

Vi glæder os til at høre fra dig

Kontakt os


    Ved tryk på “Send” samtykker De til at vi besvarer Deres henvendelse.