CPH Half 2027 – Top 10 løbeskader og gode råd til løbere

CPH Half – top 10 skader ved løb

Skal du løbe halvmaraton i København? Uanset om du jagter en personlig rekord eller skal gennemføre dine første 21,1 kilometer, har de sidste ugers træning stor betydning for, hvordan kroppen har det på løbsdagen.

I 2026 bliver halvmaratonet i København en del af World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26, hvor tusindvis af løbere skal gennem Københavns og Frederiksbergs gader.

Løb er en fantastisk motionsform, men den gentagne belastning stiller samtidig krav til muskler, sener, led og knogler. Mange løbeskader opstår ikke ved én bestemt bevægelse, men udvikler sig gradvist, når belastningen overstiger det, kroppen aktuelt kan tolerere. Det gælder især, hvis træningsmængden eller intensiteten øges hurtigt.

Hos Klinik KropsVærkstedet Osteopati & Fysioterapi på Frederiksberg undersøger og behandler vi løbere med både akutte skader og længerevarende gener.

I forbindelse med halvmaratonet giver vi 10 % rabat på behandling til alle deltagere med startnummer.

Her gennemgår vi 10 typiske skader og problematikker, som kan ramme løbere.

1. Løberknæ – smerter omkring knæskallen

Smerter omkring eller bag knæskallen kaldes ofte løberknæ og kan være relateret til patellofemorale smerter.

Generne mærkes typisk under løb, ved trappegang, squat eller efter længere tid med knæet bøjet. Belastningen omkring knæet påvirkes blandt andet af træningsmængde, muskelstyrke og den enkelte løbers bevægemønster.

Behandlingen vil ofte bestå af en kombination af justering af træningsbelastningen og målrettet styrketræning, blandt andet af lår- og hoftemuskulaturen.

2. Smerter på ydersiden af knæet – IT-band syndrom

En skarp eller brændende smerte på ydersiden af knæet kan være tegn på iliotibial band syndrome – ofte forkortet ITBS.

Smerten kan komme efter et bestemt antal kilometer og blive så tydelig, at det er svært at fortsætte løbet. Problemet forbindes blandt andet med gentagen belastning omkring ydersiden af knæet og kan ses i forbindelse med ændringer i træningsmængde, løb ned ad bakke og utilstrækkelig kapacitet omkring hofte og ben.

Her er det vigtigt ikke kun at fokusere på det område, der gør ondt. Styrke, belastningsstyring og bevægelse omkring hofte, knæ og ankel kan også være relevante.

3. Akillessenesmerter

Akillessenen udsættes for stor belastning under løb. Smerter og stivhed i senen kan blandt andet opstå efter en hurtig stigning i træningsmængde, mere farttræning eller flere bakker end normalt.

Ved længerevarende gener taler man ofte om akillestendinopati frem for en egentlig betændelsestilstand.

Det betyder også, at komplet hvile sjældent er den eneste langsigtede løsning. Graderet belastning og styrketræning af læg og akillessene spiller ofte en central rolle i genoptræningen.

4. Skinnebenssmerter – “shin splints”

Smerter langs indersiden af skinnebenet er særligt almindelige hos løbere, der har øget deres træningsmængde hurtigt.

Tilstanden kaldes ofte shin splints og mere præcist medial tibial stress syndrome.

Generne kan være et tegn på, at vævet endnu ikke har tilpasset sig den aktuelle løbebelastning. Derfor bør vedvarende smerter tages alvorligt. Meget lokaliserede smerter eller smerter, der fortsætter uden for løbetræningen, kan kræve yderligere undersøgelse for blandt andet at udelukke en stressreaktion eller et træthedsbrud.

5. Plantar fasciopati – smerter under hælen

Smerter under hælen eller langs svangen kan skyldes irritation og overbelastning af plantarfasciaen under foden.

Et klassisk symptom er smerter ved de første skridt om morgenen eller efter længere tids hvile. Problemet kan være langvarigt og kræver ofte gradvis genopbygning af fodens og underbenets belastningstolerance.

Fodtøj, træningsbelastning, bevægelighed og styrke kan alle være relevante faktorer at undersøge.

6. Lægskade

En fiberskade eller overbelastning i lægmuskulaturen kan opstå pludseligt under løb, men kan også udvikle sig mere gradvist.

Smerten sidder ofte i gastrocnemius eller den dybere soleusmuskel og kan mærkes ved afsæt, løb og tåhævninger.

En hurtig stigning i kilometer, fart eller anden belastning kan øge risikoen. Efter en lægskade er det vigtigt gradvist at genopbygge styrken og først derefter øge løbemængde og hastighed.

7. Forstrækning i baglåret

Baglåret kan blive overbelastet både akut og gradvist.

Nogle løbere oplever smerter længere nede i musklen, mens andre får gener højt oppe ved sædeknoglen. Sidstnævnte kan være en mere langvarig problematik og kan blandt andet provokeres af løb, accelerationer, bakker eller længere tids siddende stilling.

Genoptræningen afhænger af, hvilken struktur der er påvirket, og hvor alvorlig skaden er.

8. Lyskesmerter

Smerter i lysken kan have flere årsager og bør derfor ikke automatisk betragtes som en simpel “forstrækning”.

Hos løbere kan generne blandt andet være relateret til adduktorerne på indersiden af låret, hoftebøjere eller strukturer omkring selve hofteleddet.

Hvis smerterne bliver ved, er en grundig undersøgelse vigtig, så behandlingen kan rettes mod den sandsynlige årsag frem for alene mod det sted, hvor smerten mærkes.

9. Forstuvet ankel

I modsætning til mange overbelastningsskader opstår en ankelforstuvning typisk akut – eksempelvis hvis du træder forkert på en kantsten eller ujævnt underlag.

Ved en klassisk ankelforstuvning påvirkes ledbåndene omkring anklen, og der kan hurtigt komme smerter, hævelse og nedsat bevægelighed.

Efter den akutte fase er det ofte relevant gradvist at genoptræne bevægelighed, styrke og balance. Ved kraftige smerter, betydelig hævelse eller manglende evne til at støtte på foden bør skaden vurderes nærmere.

10. Træthedsbrud og stressreaktioner

Et træthedsbrud er en af de løbeskader, man ikke bør forsøge at “løbe væk”.

Knogler tilpasser sig belastning, men hvis belastningen stiger hurtigere, end knoglen kan nå at tilpasse sig, kan der udvikles en stressreaktion og i værste fald et træthedsbrud.

Typiske tegn kan være en meget lokal smerte, som bliver værre ved belastning og gradvist begynder at optræde tidligere under løbet. Ved mistanke om et træthedsbrud bør løbetræningen stoppes, og området vurderes af relevant sundhedsfagligt personale.

Hvorfor opstår løbeskader?

Der findes sjældent én enkelt forklaring på en løbeskade. En af de vigtigste faktorer er dog forholdet mellem belastning og kroppens aktuelle kapacitet.

Problemer kan eksempelvis opstå, hvis du på kort tid:

• øger antallet af kilometer markant

• begynder at løbe væsentligt hurtigere

• introducerer mange intervaller eller bakker

• skifter løbesko og samtidig fastholder samme træningsmængde

• træner videre trods tiltagende smerter

• ikke får tilstrækkelig restitution mellem træningspassene.

Det er derfor ikke nødvendigvis selve løbet, der er problemet. Kroppen har tværtimod en stor evne til at tilpasse sig løb – hvis den får tid til det.

Skal du løbe halvmaraton? Undgå store ændringer lige før løbet

Når løbsdagen nærmer sig, er det sjældent tidspunktet til store eksperimenter.

Undgå eksempelvis at købe helt nye løbesko få dage før løbet, ændre din løbestil markant eller gennemføre en meget hård træningsuge for at “indhente” manglende træning.

En god tommelfingerregel er at holde sig til det, kroppen allerede kender fra træningen.

Har du allerede smerter, er det samtidig værd at reagere på dem. En mindre irritation behøver ikke nødvendigvis betyde løbepause, men tiltagende smerter bør vurderes frem for blot at blive ignoreret.

Behandling af løbeskader på Frederiksberg

Hos Klinik KropsVærkstedet Osteopati & Fysioterapi på Frederiksberg arbejder vi med undersøgelse, behandling og genoptræning af løberelaterede skader.

Vi ser ikke kun på det område, der gør ondt, men vurderer blandt andet bevægelighed, styrke, tidligere skader og den samlede træningsbelastning.

Afhængigt af problemet kan et behandlingsforløb eksempelvis bestå af manuel behandling, fysioterapi, osteopati, styrkeøvelser og rådgivning om gradvis tilbagevenden til løb.

Målet er ikke blot at dæmpe symptomerne, men at hjælpe dig med at genopbygge den kapacitet, der skal til for at kunne løbe igen.

10 % rabat til løbere med startnummer

Skal du løbe halvmaraton i København i september?

Klinik KropsVærkstedet Osteopati & Fysioterapi giver 10 % rabat på behandling til alle deltagere, der fremviser deres startnummer.

Tilbuddet gælder, uanset om du har fået en skade under træningen, oplever gener efter løbet eller blot har brug for en faglig vurdering af en løberelateret problematik.

Vi holder til på Frederiksberg Alle´som er lige på ruten. Vi behandler både motionsløbere og mere erfarne løbere.

Held og lykke med de 21,1 kilometer – og husk, at god træning ikke kun handler om at kunne presse kroppen. Det handler også om at give den tid til at tilpasse sig belastningen.