Osteopatiens historie – fra Andrew Taylor Still til moderne osteopati

Osteopatiens historie – fra Andrew Taylor Still til moderne osteopati

Osteopati har sine rødder i USA i slutningen af 1800-tallet. Behandlingsformen blev grundlagt af den amerikanske læge Andrew Taylor Still, som begyndte at stille spørgsmål ved datidens medicinske behandling og udviklede en anderledes måde at betragte kroppen, sundhed og sygdom på.

Mere end 150 år senere har osteopatien udviklet sig betydeligt. Men flere af de grundlæggende tanker, som Still formulerede, kan stadig genkendes i moderne osteopati – blandt andet interessen for anatomi, kroppens indbyrdes sammenhænge og forholdet mellem struktur og funktion.

Hvem var Andrew Taylor Still?

Andrew Taylor Still blev født i USA i 1828 og voksede op i Missouri og Kansas. Han blev uddannet inden for datidens medicinske tradition og arbejdede blandt andet som læge under den amerikanske borgerkrig.

Medicin så på dette tidspunkt meget anderledes ud end i dag. Lægevidenskaben var endnu i sin tidlige udvikling, og mange af de behandlinger, vi i dag tager for givet, eksisterede ikke. Antibiotika var endnu ikke opdaget, forståelsen af infektioner var begrænset, og de lægemidler, der blev anvendt, kunne i sig selv være meget belastende.

Still blev efterhånden kritisk over for dele af den eksisterende lægekunst. Denne skepsis blev yderligere forstærket, da flere af hans børn døde af sygdom.

Det fik ham til at søge efter andre måder at forstå sundhed og sygdom på.

En ny måde at betragte kroppen

Still brugte mange år på at studere anatomi og kroppens funktion. Han blev særligt optaget af tanken om, at kroppens struktur og funktion måtte hænge tæt sammen.

I stedet for udelukkende at fokusere på sygdommen ønskede han at forstå det menneske, der havde sygdommen.

Han begyndte derfor at udvikle manuelle metoder, hvor hænderne blev brugt til at undersøge og behandle kroppen.

Still mente samtidig, at kroppen havde en naturlig evne til at regulere og reparere sig selv, og at lægens opgave blandt andet var at skabe de bedst mulige betingelser for disse processer.

Det var radikale tanker i slutningen af 1800-tallet.

Osteopatien bliver grundlagt

I 1874 præsenterede Andrew Taylor Still de tanker, som senere blev grundlaget for osteopatien.

Navnet osteopati kommer blandt andet fra det græske osteon, der betyder knogle. Men Stills interesse begrænsede sig ikke til knogler. Han betragtede snarere kroppens anatomiske struktur som en form for fundament for dens funktion.

I 1892 grundlagde han den første osteopatiske skole i Kirksville, Missouri – American School of Osteopathy.

Den første klasse var bemærkelsesværdig for sin tid. Blandt de studerende var både mænd og kvinder, hvilket var usædvanligt progressivt i slutningen af 1800-tallet.

Her begyndte osteopatien for alvor at udvikle sig fra Stills personlige behandlingsfilosofi til en organiseret profession.

De klassiske principper i osteopatien

Gennem osteopatiens udvikling blev en række grundlæggende principper formuleret. De har haft stor betydning for den måde, osteopater traditionelt har betragtet mennesket på.

1. Kroppen fungerer som en helhed

Et centralt princip er, at kroppen ikke blot skal betragtes som en samling isolerede dele.

Et problem ét sted kan påvirke den måde, resten af kroppen fungerer på.

Hvis man eksempelvis skader en fod og begynder at gå anderledes, kan belastningen på knæ, hofte eller ryg ændre sig. Det betyder ikke nødvendigvis, at smerter ét sted skyldes et problem et helt andet sted, men princippet har været med til at skabe osteopatiens tradition for at undersøge mere end kun det område, hvor patienten oplever symptomer.

2. Kroppen har evne til regulering og tilpasning

Still lagde stor vægt på kroppens egen evne til at opretholde sundhed.

I dag ved vi naturligvis langt mere om eksempelvis immunforsvaret, vævsheling og kroppens fysiologiske regulering, end man gjorde på Stills tid.

Men tanken om, at behandling ikke alene handler om at “fikse” kroppen, kan stadig genfindes i moderne rehabilitering. Kroppen tilpasser sig hele tiden til aktivitet, belastning og omgivelser, og efter mange skader spiller kroppens egne helingsprocesser en afgørende rolle.

3. Struktur og funktion hænger sammen

Et tredje klassisk princip er forholdet mellem kroppens struktur og dens funktion.

Et led er eksempelvis afhængigt af sin anatomiske opbygning for at kunne bevæge sig, mens muskler, sener, nervesystem og bindevæv er nødvendige for at kontrollere bevægelsen.

Still mente, at ændringer i kroppens struktur kunne påvirke dens funktion – og omvendt.

Dette princip blev en væsentlig del af udviklingen af den manuelle osteopatiske undersøgelse og behandling.

4. Behandlingen tager udgangspunkt i det samlede menneske

De øvrige principper blev samlet i tanken om, at behandlingen bør tilrettelægges ud fra forståelsen af hele patienten.

For Still var det ikke tilstrækkeligt kun at kende en diagnose. Man skulle også forsøge at forstå den enkelte patients anatomi, funktion, helbred og livssituation.

Det er en del af baggrunden for, at osteopati ofte beskrives som en helhedsorienteret behandlingsform.

Fra alternativ bevægelse til etableret profession

Osteopatiens første år var præget af betydelig modstand.

Still udfordrede den etablerede medicinske praksis, og hans ideer blev ikke altid vel modtaget. Alligevel voksede interessen for osteopati, og nye skoler og hospitaler blev etableret i USA.

I løbet af det 20. århundrede blev osteopatien gradvist mere integreret i det amerikanske sundhedssystem.

Den amerikanske udvikling er dog vigtig at skelne fra den europæiske.

I USA udviklede osteopatiske læger – Doctors of Osteopathic Medicine (DO) – sig til fuldt uddannede læger med mulighed for at arbejde inden for medicinske specialer, ordinere medicin og udføre kirurgi.

I Europa, herunder Danmark, har osteopatien udviklet sig ad en anden vej og er primært blevet en manuel sundhedsprofession.

Osteopatiens udvikling frem til i dag

Moderne osteopati er ikke det samme som den osteopati, Andrew Taylor Still praktiserede i 1800-tallet.

Vores viden om anatomi, fysiologi, neurologi, sygdom og smerter har udviklet sig enormt siden dengang. Derfor må osteopatiens historiske teorier også ses i den tid, de blev udviklet i.

Nogle af Stills ideer har haft varig betydning – eksempelvis interessen for kroppens sammenhænge, bevægelse og relationen mellem struktur og funktion.

Andre historiske teorier er blevet ændret, nuanceret eller udfordret i takt med udviklingen af moderne sundhedsvidenskab.

Det er en vigtig del af osteopatiens fortsatte udvikling.

Osteopatiens udvikling i Danmark

I Danmark er osteopati en langt yngre profession end i USA. Faget har især etableret sig gennem de seneste årtier, og mange danske osteopater har traditionelt haft en anden sundhedsfaglig uddannelse – ofte som fysioterapeut – før de efterfølgende har uddannet sig inden for osteopati.

I takt med at professionen voksede, opstod der også et behov for tydeligere regulering og ensartede krav til uddannelse og faglighed.

Det førte til en vigtig milepæl i osteopatiens danske historie.

Osteopater bliver autoriserede sundhedspersoner

I 2018 vedtog Folketinget at indføre autorisation af osteopater i Danmark, og autorisationsordningen trådte i kraft den 1. juli 2018.

Dermed blev osteopater omfattet af autorisationsloven, og der blev fastsat krav til blandt andet uddannelsens niveau, indhold og varighed. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der meddeler autorisation som osteopat.

For at opnå autorisation skal en osteopat opfylde de uddannelsesmæssige krav, der er fastsat i bekendtgørelsen om autorisation af osteopater. Uddannelsen skal være på et sundhedsfagligt niveau svarende til professionsbachelorniveau og indeholde en række både sundhedsvidenskabelige og osteopatiske fagområder.

Osteopat er en beskyttet titel

Da autorisationsordningen blev indført, blev der samtidig etableret en femårig overgangsperiode for personer, som allerede arbejdede som osteopater i Danmark.

Overgangsperioden sluttede den 30. juni 2023. Siden 1. juli 2023 har det derfor kun været personer med dansk autorisation som osteopat, der må benytte titlen osteopat.

Det er en væsentlig ændring i professionens danske historie. For patienter betyder det blandt andet, at titlen osteopat i dag er beskyttet, og at en person, der anvender titlen, skal have opnået autorisation efter de gældende regler.

Fra Andrew Taylor Still til moderne osteopati

Der er sket meget, siden Andrew Taylor Still formulerede sine første tanker om osteopati i USA i 1874.

Osteopatien er gået fra at være én læges opgør med dele af 1800-tallets medicin til at udvikle sig i forskellige retninger rundt omkring i verden. I Danmark har denne udvikling blandt andet ført til, at osteopati i dag er en autoriseret sundhedsprofession med definerede krav til uddannelse og faglighed.

Samtidig er vores forståelse af kroppen, smerter og sygdom en helt anden end på Stills tid. Derfor skal osteopatiens oprindelige teorier også forstås i deres historiske sammenhæng. Nogle tanker har overlevet og udviklet sig, mens andre er blevet udfordret eller forladt i takt med ny forskning og sundhedsvidenskabelig viden.

Hos Klinik KropsVærkstedet Osteopati & Fysioterapi på Frederiksberg ser vi derfor osteopatiens historie som et interessant fundament – men ikke som en facitliste.

For os handler moderne osteopati om at bevare nysgerrigheden på hele mennesket og kroppens funktion, samtidig med at undersøgelse og behandling udvikler sig i takt med moderne viden og forskning.

Det er måske netop her, forbindelsen mellem Andrew Taylor Stills oprindelige tanker og moderne osteopati er mest interessant:

At være nysgerrig på sammenhænge – men samtidig være villig til at ændre sin forståelse, når ny viden kommer til.