Hvad er osteopati? – en kritisk og moderne introduktion

Hvad er osteopati? – undersøgelse og behandling af kroppen som helhed

Osteopati er en manuel behandlingsform, hvor osteopaten undersøger og behandler problemer relateret til blandt andet muskler, led og bevægeapparatet. Osteopatien har traditionelt lagt stor vægt på sammenhænge mellem kroppens forskellige strukturer og på idéen om, at ændret funktion ét sted i kroppen kan have betydning for symptomer et andet sted.

I dag er det relevant at se mere nuanceret på disse principper. Nogle dele af den osteopatiske behandling overlapper i høj grad med andre former for manuel behandling og fysioterapi, mens flere af osteopatiens traditionelle forklaringsmodeller fortsat er utilstrækkeligt videnskabeligt dokumenterede.

Hos Klinik KropsVærkstedet Osteopati & Fysioterapi på Frederiksberg mener vi derfor, at osteopati bør kombineres med en kritisk, klinisk tilgang og den bedst tilgængelige viden om smerter, bevægelse og behandling.

Hvad betyder osteopati?

Ordet osteopati stammer fra de græske ord osteon, som betyder knogle, og pathos, der kan oversættes til lidelse eller sygdom.

Navnet er i dag lidt misvisende. Osteopati beskæftiger sig ikke kun med knogler, men især med bevægeapparatet og samspillet mellem blandt andet led, muskler og bindevæv.

En osteopatisk undersøgelse kan eksempelvis omfatte:

• bevægelighed i led og rygsøjle
• muskelstyrke og funktion
• smerter ved bestemte bevægelser
• ømhed og spænding i væv
• neurologiske og ortopædiske tests
• patientens samlede sygehistorie og belastningsmønster.

Mange af disse undersøgelsesmetoder er ikke særlige for osteopatien, men anvendes også inden for eksempelvis fysioterapi og andre sundhedsprofessioner.

Tanken om kroppen som en helhed

Et af osteopatiens centrale historiske principper er, at kroppen skal betragtes som en helhed.

I praksis betyder det, at en osteopat ikke nødvendigvis kun undersøger det område, hvor patienten oplever smerter. Ved nakkesmerter kan det eksempelvis være relevant også at undersøge skulderen og brystryggen.

Det kan være klinisk fornuftigt, fordi kroppens bevægelser og belastninger naturligt hænger sammen.

Det betyder imidlertid ikke, at en osteopat med sikkerhed kan identificere én bestemt “grundårsag” et andet sted i kroppen.

Smerter er ofte multifaktorielle. De kan påvirkes af vævsskade og fysisk belastning, men også af tidligere smerteoplevelser, aktivitetsniveau, søvn, stress, forventninger og nervesystemets bearbejdning af smerte.

En moderne helhedsorienteret tilgang bør derfor ikke forstås som en jagt på skjulte fejl eller skævheder i kroppen, men som en bred vurdering af de faktorer, der kan have betydning for den enkelte patient.

Hvad er somatisk dysfunktion?

Et klassisk begreb inden for osteopatien er somatisk dysfunktion.

Traditionelt bruges begrebet om ændret funktion i dele af bevægeapparatet og de tilknyttede væv. Osteopaten kan blandt andet vurdere:

• asymmetri
• nedsat bevægelighed
• ændringer i vævets spænding eller konsistens
• ømhed.

Denne type undersøgelse fylder meget i den traditionelle osteopatiske model.

Begrebet bør dog anvendes med en vis forsigtighed.

At en behandler eksempelvis mærker øget spænding i et væv eller observerer en asymmetri, betyder ikke nødvendigvis, at dette er årsagen til patientens smerter. Der er stor naturlig variation mellem mennesker, og kroppen behøver ikke være perfekt symmetrisk for at være sund eller smertefri.

Derfor bør sådanne fund ikke stå alene, men vurderes sammen med patientens symptomer, sygehistorie, funktion og øvrige kliniske undersøgelser.

Kan osteopaten mærke præcis, hvor problemet kommer fra?

Palpation – undersøgelse med hænderne – er en vigtig del af traditionel osteopati.

En erfaren behandler kan blandt andet registrere ømhed og spænding og undersøge bevægeligheden i forskellige områder. Men man bør være forsigtig med at konkludere, at man alene med hænderne kan identificere den præcise biologiske årsag til en patients symptomer.

I traditionel osteopati findes eksempelvis teorier om, at spændinger eller arvæv i fascier kan skabe mekaniske træk gennem kroppen og dermed forårsage symptomer langt fra det oprindelige område.

Det er en interessant osteopatisk forklaringsmodel, men den bør ikke præsenteres som en dokumenteret årsagssammenhæng.

Hvis en patient eksempelvis tidligere er blevet opereret i maven og senere udvikler nakkesmerter, kan det være relevant at spørge ind til operationen og undersøge kroppen bredt. Men man kan ikke på den baggrund konkludere, at arvævet er årsagen til nakkesmerterne.

Det er netop her, en kritisk klinisk tilgang er vigtig.

Hvordan behandler en osteopat?

Osteopater anvender en række forskellige manuelle behandlingsteknikker. Flere af dem minder om eller overlapper med teknikker anvendt inden for fysioterapi og anden manuel behandling.

Det kan blandt andet være:

Ledmobilisering
Kontrollerede bevægelser af et led med henblik på blandt andet at påvirke smerter og bevægelighed.

Manipulation
En hurtig og kontrolleret bevægelse af et led, som anvendes, når behandleren vurderer, at det er relevant og forsvarligt.

Bløddelsteknikker
Manuel behandling af muskler og omkringliggende væv.

Muscle Energy Techniques (MET)
Teknikker, hvor patienten aktivt spænder muskler mod en kontrolleret modstand.

Myofasciale teknikker
Manuelle teknikker rettet mod muskler og bindevæv.

Behandlingen kan desuden kombineres med rådgivning, fysisk aktivitet, øvelser og træning.

“At sætte kroppen på plads” – en forældet forklaring?

Man hører nogle gange manuel behandling beskrevet som, at et led eller en kropsdel bliver “sat på plads”.

Det er sjældent en god beskrivelse af, hvad der faktisk sker.

Kroppen består ikke af knogler og led, der løbende glider ud af deres korrekte position og skal korrigeres manuelt. Når manuel behandling hjælper, kan effekten sandsynligvis skyldes flere mekanismer.

Behandling kan blandt andet midlertidigt påvirke smerteoplevelsen og bevægeligheden. Samtidig spiller kontekst, patientens forventninger, relationen til behandleren og den efterfølgende aktivitet sandsynligvis en rolle.

Derfor bør målet ikke nødvendigvis være at “korrigere” kroppen, men at hjælpe patienten med mindre smerte og bedre funktion.

Hvad siger forskningen om osteopati?

Forskningen i osteopati er vokset gennem de senere år, og der findes i dag studier, som peger på, at osteopatisk manuel behandling kan have en positiv effekt ved forskellige muskel- og skeletproblemer – blandt andet smerter i ryg og nakke.

Resultaterne tyder især på, at manuel behandling kan bidrage til at reducere smerter og forbedre bevægelighed og funktion hos nogle patienter. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at effekten kan variere fra person til person, og at kvaliteten af den eksisterende forskning ikke er ens på alle områder.

Det er desuden vanskeligt at undersøge osteopati som én enkelt behandlingsform. En osteopatisk konsultation består typisk af en individuel kombination af undersøgelse, manuel behandling, rådgivning og eventuelt øvelser eller træning. Mange af de manuelle teknikker overlapper samtidig med metoder, der anvendes inden for blandt andet fysioterapi.

Der er bedst grundlag for at anvende osteopati i forbindelse med muskel- og skeletproblemer, mens dokumentationen er mere begrænset ved en række andre problemstillinger. Derfor bør osteopati ikke præsenteres som en behandling, der kan afhjælpe alle typer symptomer eller sygdomme.

Hos Klinik KropsVærkstedet Osteopati & Fysioterapi på Frederiksberg tager vi udgangspunkt i den enkelte patients problemstilling og kombinerer den osteopatiske undersøgelse og manuelle behandling med moderne viden om smerter, bevægelse og rehabilitering.

For os handler evidensbaseret behandling ikke kun om den enkelte teknik, men om at kombinere den bedst tilgængelige forskning med klinisk erfaring og den enkelte patients behov, mål og præferencer.

Osteopati bør ikke stå alene

Ved mange almindelige muskel- og skeletproblemer bør manuel behandling ses som én mulig del af et samlet behandlingsforløb.

Afhængigt af problemet kan andre elementer være mindst lige så relevante:

• information og rådgivning
• gradueret fysisk aktivitet
• styrke- og bevægelighedstræning
• søvn og restitution
• håndtering af arbejds- eller sportsbelastning
• forståelse af smerter og deres udvikling.

Ved tegn på sygdom eller alvorlig skade er det desuden vigtigt, at patienten bliver undersøgt eller henvist relevant frem for udelukkende at modtage manuel behandling.

Osteopati er en autoriseret sundhedsprofession i Danmark

I Danmark er osteopati en autoriseret sundhedsprofession, og titlen osteopat er beskyttet. Man skal derfor have dansk autorisation for at arbejde som og kalde sig osteopat.

Autorisationen stiller formelle krav til uddannelse og betyder, at osteopater er underlagt de regler og forpligtelser, der gælder for autoriserede sundhedspersoner.

Det er en vigtig sikkerhed for patienterne.

Men der er samtidig en vigtig skelnen: Autorisation er ikke det samme som videnskabelig dokumentation for alle de teorier og behandlinger, der historisk har været anvendt inden for osteopatien.

Autorisation regulerer professionen og stiller krav til udøverne. Effekten af konkrete behandlinger og forklaringsmodeller skal fortsat vurderes på baggrund af den videnskabelige forskning.

En moderne tilgang til osteopati

Hos Klinik KropsVærkstedet Osteopati & Fysioterapi på Frederiksberg mener vi, at osteopati fungerer bedst, når de manuelle og helhedsorienterede elementer kombineres med moderne viden om smerter, bevægelse og rehabilitering.

Det indebærer også, at traditionelle osteopatiske teorier skal kunne diskuteres kritisk.

Vi forsøger derfor ikke nødvendigvis at finde én skjult fejl i kroppen eller “rette kroppen på plads”. I stedet undersøger vi, hvilke faktorer der kan være relevante for den enkelte patients symptomer, og vurderer, om manuel behandling, rådgivning, træning eller en kombination kan være relevant.

Og hvis symptomerne giver mistanke om noget, der kræver yderligere udredning, er den vigtigste opgave ikke at behandle – men at hjælpe patienten videre til den rette undersøgelse.