Om osteopati

Osteo-3Osteopati er en medicinsk videnskab, der benytter sig af manuelle teknikker til diagnose og behandling. Derfor er osteopati er effektivt ved såvel akutte som mere subakutte eller kroniske problemer.

Osteopati baserer sig på traditionelle medicinske fag som anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik, embryologi og patologi. Derfor er det terapeutens opgave at benytte denne specifikke viden til at finde ud af, hvor årsagen til selve problemet ligger og derefter behandle denne. Dette gøres ved at identificere ubalancer mellem knogler, muskler, bindevæv, indre organer, nervesystem og kredsløb, og herefter behandle disse.

Sundhedsstyrelsen i Danmark anerkender endnu ikke osteopati som profession og osteopater er derfor heller ikke statsautoriserede. Forskellige forsikringsselskaber er dog begyndt at få øjnene op for osteopatiens kvaliteter og er derfor i forskellig grad begyndt at yde tilskud til vores behandlinger. Spørg dit forsikringsselskab om de dækker en behandling med en osteopatisk tilgang.

Osteopati som profession har dog en voksende anerkendelse i befolkningen, hvilket er skabt af patienter som alle er levende beviser på, at osteopatien har noget ekstraordinært at byde ind med.

Ud fra en osteopatisk tankegang vil du blive behandlet ud fra tre grundlæggende principper:

– Din krop er en helhed og skal betragtes og behandles som sådan
– Din krop kan, under de rigtige betingelser, hele/helbrede sig selv
– Din krops struktur og funktion er gensidigt afhængig af hinanden

Læs mere om osteopatien her: danskeosteopater.dk