Fire typiske løbeskader


loeb_4
Løbeskader kan generelt deles op i to forskellige kategorier værende enten en akut opstået overbelastning (overload) eller en længerevarende overbelastning (overuse). Under disse to hovedkategorier findes så enten strukturelle skader eller funktionelle skader. En strukturel skade kan f.eks. være en overrivning af achillessenen, et overrevet korsbånd, en revne i en menisk eller en skade på ledlæben i hofteleddet. Dette er skader der oftest kræver et tværfagligt samarbejde med f.eks. ortopædkirurger eller idrætslæger.

En funktionel skade er derimod noget der kræver en grundig udredelse for at finde ud af hvorfor en given type væv er overbelastet. Fire funktionelle løbeskader vi oftest møder i klinikken er (1) smerter omkring achillessenen og fodsvangen, (2) smerter på ydersiden, (3) skinnebensbetændelse og/eller indersiden af knæet samt (3) smerter i balden. Disse typer af skader kan der med den rette indsats skabes en forholdsvis hurtig forbedring på, men der kommer selvfølgelig an på det skadede vævs helingstid. En muskel er f.eks. meget bedre til at hele end en sene eller et ledbånd er.

En funktionel skade opstår typisk pga. enten eksterne eller interne påvirkninger på din krop. Eksterne kilder kan være alt fra underlaget du løber på, for hurtig progression i din træning eller skoene du bruger. Typisk er der ikke kun én årsag til at du har fået skaden, da den i langt de fleste tilfælde er multifaktorielt betinget som en blanding imellem interne og eksterne problematikker.

De interne problematikker i funktionelle løbeskader er typisk rotationsorienteret. Helt basalt set er fremdriften i løb betinget af en rotation i din krop. Denne rotation er basis for oplagring og brug af energi i din krop, således at du kan få kraftmomenter nok i din krop til at kunne bevæge dig med en given kraft og dermed hastighed. Rotationer foregår primært omkring din rygsøjle, hvorfor du skal have bevægelighed til at kunne foretage denne rotation og styrke i musklerne omkring ryggen til at kunne håndtere den bevægelighed der foregår. Et andet stort rotationsled i din krop er din hofte. Hvis der skulle være nedsat bevægelighed i din krop, f.eks. i ryg eller hofte vil den prøve at kompensere sig ud af det ved at forsøge at rotere under løbet i knæ og/eller fod. Problemet er nu at der rent biomekanisk er en meget lille mulig for at rotere i både bækken-, knæ- og ankelled, hvorfor en del strukturer i disse områder kan blive overbelastet og man vil kunne skabe sig en skade her.

De typiske fire skader vi ser i Klinik KropsVærkstedet er som nævnt tidligere typisk skader omkring achillessenen og fodsvangen, på knæets inder- eller yderside samt dybt i balden. De skadede væv er typisk det væv der har den ringeste blodgennemstrømning, hvilket vil sige ledbånd og senere. I ankelen er dette typisk enten senen i fodsvangen eller achillessenen. På knæets ydersiden er den smertegivende struktur typisk det store seneblad tractus iliotibialis og på indersiden er det typisk samlingen af tre sener kaldet pes anserinus (m. gracilis, m. semitendinosus og m. sartorius). I hoften er det to ”tømmerligamenter” (ligg. sacrotuberale og sacrospinale), der har til funktion at stabilisere bækkenets knogler og bevægelser sammen med de muskler der ligger i denne region.

Når skaden først er opstået bliver man derfor nød til at se på både de interne og eksterne påvirkninger man lægger på sig under lø Hvis skaden er opstået efter en hurtig og kort intensivering af træningen bør man derfor overveje at skrue lidt ned og tage progressionen langsommere, således at alle vævstyperne i kroppen langsomt kan vænnes til den belastning man udsætter det for. Hvis skaden er kommet kort efter et skoskifte, bør det selvfølgelig følges op af et tjek af denne sko og eventuelt en udskiftning. Varieret underlag bør også stærkt overvejes hvis man f.eks. kun løber på hård asfalt eller beton, da dette kan være utrolig hårdt for leddene over længere belastninger.

Sidst, men ikke mindst, skal man prøve at lægge mærke til om du kan rotere lige langt til hver side, særligt når du står op med fødderne placeret fast på jorden. Hvis du ikke kan det bør du træne din bevægelighed i typisk foden, hoften og/eller ryggen. Dette kan f.eks. gøres ved specifikke bevægeøvelser omkring disse områder, men yoga kan også være en god mulighed for at komme ud i disse yderstillinger og øge din bevægelighed derigennem.

Stabilitets træning af din ryg- og bækkenmuskulatur vil ligeledes være afgørende i din tilbagevenden efter en skade, da den bevægelig du har eller får ved hjælp af smidighedstræning skal kunne håndteres af de muskler der ligger i hele området fra ryg til fod. Husk derfor ikke kun at træne planken til hudløshed, men også at fokusere på andre øvelser som sideværtsbevægelser i hoften, squat, lunges og øvelser for læggen i enten maskiner eller ved at komme op på tæer med en vægt på skuldrene.