Gode nyheder for Klinik KropsVærkstedet

Sygeforsikring Danmark logo

Sygeforsikringen ”danmark” vil give tilskud uden henvisning

Fra 1. januar 2016 vil sygeforsikringen ”danmark” give tilskud til behandling hos fysioterapeuter uden lægehenvisning. Et kæmpe fremskridt fysioterapeuter, der arbejder uden for den offentlige sygesikring, herunder Klinik KropsVærkstedet.

Når nytårstorsken er spist champagnen er drukket og nytårsfortsættet er sat i gang, så kan medlemmer af sygeforsikringen ”danmark” få tilskud til fysioterapi-regningen uden lægehenvisning. Dette er naturligvis glædeligt for os i Klinik KropsVærkstedet, da vi ofte har folk uden henvisning fra deres egen læge, særligt i vores akutordning med behandlingsgaranti inden for 24 timer.

Det vil alt i alt gøre det lettere at være patient og behandler. Samtidig vil sygeforsikringen ”danmark”s beslutning gøre det lettereog give et mere frit valg af fysioterapeut, hvilket Klinik KropsVærkstedet længe har efterlyst.

Sidste år valgte bl.a. Skandia at dække fysioterapeuter uden overenskomst og uden en lægehenvisning. Dette håber vi selvfølgelig at flere forsikringsselskaber følger op på. Det er jo grundlæggende mærkværdigt, at en privat forsikring kræver en lægehenvisning. Derfor er det dejligt, at sygesikringen ”danmark” viser, at det nu kan lade sig gøre.

Samtidig vil beslutningen lette administrationen af tilskud til fysioterapi. En del patienter går i dag til fysioterapeut uden henvisning og kontakter først derefter ”danmark” for at få refusion. Hvad der så kræver en efterfølgende tur omkring den praktiserende læge for at få en henvisning.